Tilbage

Upledger's CranioSacral terapi

CranioSacral terapiSpine

Navnet CranioSacral kommer af ordene Cranio (kraniet) og Sacral (Korsben). Det centrale nervesystem, hjerne og rygmarven, er omsluttet af en hinde kaldet dura mater, hvori cerebrospinalvæsken flyder. Dura mater hinden er tilhæftet på knoglerne ved kraniet og korsbenet. Hinden, de tilhæftede knogler og cerebrospinalvæsken danner tilsammen det CranioSacrale system.

Opdagelsen af eksistensen af det CranioSacrale system blev gjort af en amerikansk osteopat ved navn William G. Sutherland, der grundlage CranioSacral osteopati.

Dr. John Upledger

CranioSacral terapi er udviklet af den amerikanske osteopat og læge Dr. John Upledger. Dr. Upledger var i en årrække professor ved Michigan State University, hvor han udførte klinisk forskning med fokus på det CranioSacrale system.
Dr. Upledger gjore mange vigtige opdagelser. Han opdagede den CranioSacrale rytme og dens cyklus på 6 -12 pulseringer pr. min. Det er antaget at bevægelsen kommer på grund af produktion og genoptagelse af cerebrospinalvæsken. Dr. Upledger opdagede også at det ofte var nødvendigt at arbejde med bindevævet i og omkring det CranioSacrale system, og ikke kun knoglerne, som den cranielle osteopati arbejder med. Time Magazine udnævnte i 2001 Dr. Upledger som en af de mest innnovative behandlere i det nye årtusinde.

CranioSacral systemet og kroppen

CranioSacral systemet er et essentielt system i kroppen, som kan påvirke og bliver påvirket af andre systemer; eksempelvis det endokrine-, nerve-, kardiovaskulære- og fordøjelsessystemet, restriktioner i bevægeapparatet, organfunktion mm.

Restriktioner og spændinger i CranioSacral systemet, kan føre til mange forskelligartede symptomer og en lang række sygdomstilstande. På grund af de mangfoldige forbindelser til kroppens andre systemer er CranioSacral terapiens helbredende virkning omfattende.

SomatoEmotional Release®

Traumatiske hændelser som trafikulykker, slag, styrt, chok mm. kan skabe en følelsesbetinget restriktion i bindevævet. Han udviklede metoden SomatoEmotional Release® til at frigøre følelsesmæssigt betingede restriktioner i bindevævet. CranioSacral terapi, der inkluderer SomatoEmotional Release®, kan være en stor hjæp ved psykosomatisk betingede smerter, og tilstande som post-traumatiske stressforstyrrelser, angst og stress.

På baggrund af mange års klinisk forskning omkring det CranioSacrale system, blev Upledger Institute grundlagt. På verdensplan er der idag uddannet mere en 90.000 terapeuter i CranioSacral terapi fra Upledger Institutter verden over. Se mere på www.upledger.com eller www.upledger.dk.

 

 

Behandling i det nye årtusinde

upledger

www.upledger.com

 

time

Læs artiklen i Time Magazine

 

Logo